www.hoeeghagen.dk

N y h e d e r
Pressemeddelse 6. maj 2002

Information fra Høeg Hagen & Co. A/S

Høeg Hagen & Co. A/S stifter i samarbejde med Peter Weis datterselskabet Høeg Hagen Industri A/S. Selskabets skal igennem egne indkøb og agenturer formidle salg af trælast til den ”tunge ende” af træindustrien, herunder møbel-, vindues- og emballageindustri.
Der er tale om den del af træindustrien, der i dag ikke bliver betjent af tømmerhandlere.

Peter Weis har tidligere været medejer og direktør i Scantræ A/S.

Høeg Hagen & Co. A/S strategiske målsætning er at blive en betydelig distributør af trælast indenfor forretningsområderne:

  • Detail: Tømmerhandlere.
  • Koncept: Branding af specifikke produkter, herunder interiør/ekstriør.
  • Industri: Møbel-, vindues- og emballageindustri, der ikke bliver betjent af tømmerhandlere.
Etableringen af Høeg Hagen Industri A/S vil medføre betydelige synergieffekter overfor vores primære forretningsområde Detail, idet vi for en væsentlig større og mere effektiv leverandør portefølje.

I disse år gennemføres der fortsat meget store omstruktureringer i savværksbranchen. Med dette tiltag vil Høeg Hagen & Co. A/S blive betragtet som en attraktiv distributør overfor større savværksenheder. Forretningsområderne vil opfylde de krav savværkskoncernerne vil stille til markedsføring/branding af et bredt produktsortiment overfor en bred kundeportefølje.

Med venlig hilsen

Høeg Hagen & Co. A/S

Henrik Magnus Skou

Høeg Hagen & Co. A/S - Havnen 18 - DK-7620 Lemvig - Tlf: (+45) 97 82 02 44 - Fax: (+45) 97 82 03 67 - info@hoeeghagen.dk