www.hoeeghagen.dk

N y h e d e r
Træbranchens svar på Ryanair

Høeg Hagen og Co. har anvendt moderne informationsteknologi og internettet til at reducere omkostningerne og øge indtjeningen.

  • Online informationer over internettet giver stor tidsbesparelse for kunder og medarbejdere.
  • Salgsopfølgning på internet med focus på dækningsgrader.
  • Når sælger/kunde har indtastet ordre, ekspederes den uden yderligere kommunikation.
  • E-business- kunder har direkte online adgang til lager og priser.
  • Internet adgang til kunder med personligt password og e-mail-adresse giver store markedsføringsmuligheder.
  • Flexibelt system for salgsorganisationen. Sælgerne er uafhængige af tid og sted.
  • Markedsføringbudget eksisterer ikke, idet der udsendes ca. 550 e-mails flere gange pr. uge til disponenter med password.
  • Supply-chain-management aftaler med dynamisk prissætning.
  • Dansk Træbørs.

Høeg Hagen og Co. har i løbet af fire år øget antallet af aktive kunder fra 26 til over 300, og udfra devisen, lille og vågen er bedre end stor og doven, vil direktør Henrik M. Skou godt drage sammenligninger til lavprisflyselskabet Ryanairs succes.

Vi var heldige med, at vi i 1999 kunne starte på en frisk, forstået på den måde, at Høeg Hagen & Co. A/S var droslet ned rent omkostningsmæssigt. Vi skulle ikke længere tage hensyn til, hvordan virksomheden tidligere var blevet drevet. Samtidig havde vi stadigvæk et gammelt velrenommeret navn og nogle gode manuelle systemer, der fungerede, fortæller direktør Henrik M. Skou, der satte sig for at drive handelsvirksomhed på nogle helt nye og spændende præmisser.

- Vi besluttede at anvende den moderne shareware-teknolgi og opbyggede alle vore informationsdatabaser på internettet. Vi ville sikre os, at vi overalt kunne få online-adgang til informationer om vores lager og informationer om kostpriser via internettet. Vi var igen heldige, idet udviklingen de seneste fire år har bevæget sig hurtigere og hurtigere mod shareware på internettet. Vi har ikke brugt millioner på at være opdateret med nyeste teknologi, men derimod uden nævneværdige investeringer opbygget et åbent dynamisk system, der kan anvendes af sælgere, kunder og leverandører, idet alle i dag har internet-adgang, fortæller Henrik M. Skou videre og fremhæver nogle af de fordele, Høeg Hagen og Co. drager nytte af.

- Vi har fortløbende udbygget systemet for at få det mest effektive salgssystem. Det viste sig hurtigt, at de informationer, vi selv anvender, også kan bruges direkte i kontakten med kunderne. Resultatet er blevet verdens hidtil eneste e-business-system inden for handel med træ, siger Henrik M. Skou.

Salgschef Lars Thorlund udtaler, at både salgs- og ekspeditionskapacitet for lang tid siden ville have sat en grænse for virksomhedens vækst, hvis internettet ikke allerede tidligt var blevet valgt som informationskilde.

- Uanset om jeg er i bilen, hos kunden eller på rejse, kan jeg til enhver tid give kunder svar med oplysning om pris, leveringstid, specifikation, og jeg har vel at mærke ligeledes set kostpris og dækningsgrad. Ofte beder jeg efterfølgende kunderne om selv at bestille. Det er da tankevækkende, siger Lars Thorlund.


Høeg Hagen & Co. A/S - Havnen 18 - DK-7620 Lemvig - Tlf: (+45) 97 82 02 44 - Fax: (+45) 97 82 03 67 - info@hoeeghagen.dk