www.hoeeghagen.dk

N y h e d e r
Sibirisk lærk

Høeg Hagen & Co. A/S har stor succes med import og salg af sibirisk lærk til de danske tømmerhandlere.

Høeg Hagen & Co. A/S har alle dimensioner og kvaliteter af sibirisk lærk på lager. Den danske trægrossist har arbejdet med import og distribution af lærk de seneste syv år. Det startede med at fremskaffe lærk til produktion af limtræsbjælker til det japanske og hollandske marked. Siden er det gået slag i slag. I 2002 blev der solgt store mængder sibirisk lærk til 200 danske tømmerhandlere uden nævneværdige reklamationer.

- Vi har gjort mange erfaringer med lærk, og det er baggrunden for, at vi i dag kan skaffe høj kvalitet og leveringssikkerhed til gode priser. Vi sørger blandt andet for, at lærken bliver forarbejdet under vores kontrol i Danmark. Transport og lagring af lærk i Rusland medfører risiko for misfarvning. For at opnå den største leveringssikkerhed har vi også sikret os kontrol og styring af transporten med de russiske jernbaner og transporten ad søvejen fra Rusland til Danmark. Det er nødvendigt med russiske ansatte for at opbygge et samarbejde med mange savværker. Vi har derfor tre russiske ansatte, der foruden lærk også varetager logistikken af gran og fyr. Høeg Hagen og Co. importerer ca. 45.000 kubikmeter træ fra Østeuropa i 2003, fortæller direktør Henrik M. Skou.

- Der er intet savværk, der kan sikre leverancer af fulde specifikationer, som det ønskes i Danmark. For at få nok lærk skal importøren købe store mængder fordelt ligeligt over hele året. Herefter er det logistikken og den russiske vinter, der sætter grænser for mængden af lærk, og her kan man sagtens møde betydelige udfordringer, siger Henrik M. Skou.

For at sikre kunderne ensartet kvalitet fastholder Høeg Hagen og Co. A/S de oprindelige russiske sorteringer i U/S, Kvarta, Kvinta og Seksta. Savfaldende kvaliteter giver ofte for stor spredning i kvaliteten.

Høeg Hagen & Co. samarbejder med 9 værker, der mere eller mindre har hver deres specialitet. Samarbejdet indebærer en omfattende rejseaktivitet. Det er en forudsætning for sikring af kvalitetsleverancer til tiden.


Høeg Hagen & Co. A/S - Havnen 18 - DK-7620 Lemvig - Tlf: (+45) 97 82 02 44 - Fax: (+45) 97 82 03 67 - info@hoeeghagen.dk