www.hoeeghagen.dk

N y h e d e r
Ene-ejer af trælastagentur

Høeg Hagen & Co. har erhvervet alle aktier i Jacob Kjellerup Trælastagentur.

Direktør og hidtidig medejer af Jacob Kjellerup Trælastagentur, Peter Weis, er tiltrådt som ny direktør for TIMBUY A/S, der er indkøbsselskab for en række danske møbelindustrivirksomheder. I den forbindelse har han solgt sin aktiepost i Jacob Kjellerup Trælastagentur A/S til Høeg Hagen & Co A/S, der herefter er ene-ejer af agenturvirksomheden.

Det er to år siden, Høeg Hagen og Co. A/S overtog Jacob Kjellerup sammen med Weis Holding. Den nye konstellation forbedrede afsætningsmulighederne på det danske marked, og samarbejdet har styrket begge virksomheder væsentligt. Jacob Kjellerup blev med de ressourcer og den know-how, virksomheden blev tilført, bedre rustet til at imødekomme de krav, træindustrien stiller til udvikling af produkter, kvaliteter og betingelser til samarbejde. Mange savværker er igennem Høeg Hagen & Co. blevet relanceret som leverandører, ligesom et tættere samarbejde med leverandørerne har bidraget til Høeg Hagen & Co.´s fortsatte ekspansion.

- Overtagelsen af Jacob Kjellerup Trælastagentur har været en ubetinget succes. Leverandørporteføljen er blevet udvidet betydeligt samtidig med, at vi er lykkedes med at integrere de to virksomheder rent administrativt, siger direktør i Høeg Hagen & Co. Henrik M. Skou.

Tonny Jensen, der i samarbejde med Peter Weis har stået for den daglige ledelse, fortsætter som direktør.


Høeg Hagen & Co. A/S - Havnen 18 - DK-7620 Lemvig - Tlf: (+45) 97 82 02 44 - Fax: (+45) 97 82 03 67 - info@hoeeghagen.dk