www.hoeeghagen.dk

N y h e d e r
Vækst og travlhed

Høeg Hagen og Co. oplever en meget kraftig vækst. I første halvår er den på 50 procent, og det betyder selvsagt kolossal travlhed, men det er jo et positivt problem.

- Væksten er udtryk for, at vi har ramt de rigtige produkter, kvaliteter, priser og lagersammensætning, og vi oplever et væsentligt større indsalg til de enkelte kunder, siger Henrik M. Skou.

Medvirkende årsag til den høje vækstrate er, at op imod 25 procent af det samlede boligbyggeri er træhuse. Dertil kommer en væsentlig stigning i byggeriet af fritidshuse, der traditionelt bygges i træ. Aggressiv markedsføring og lav omkostningsstruktur spiller også en afgørende rolle for væksten.

-Umiddelbart er vi tæt på kapacitetsgrænsen, men der bliver hele tiden udviklet nye systemer, der kan styre og effektuere større datamængder. Samtidig medvirker vores fjernlagre på savværker til, at afsætningen fortsat kan øges, siger Henrik M. Skou og fremhæver service som den allervigtigste årsag til fremgangen.

- Selvom der er travlt, er det vigtigt, at vi fortsat kan svare kunderne hurtigt og effektivt. Det er vort vigtigste våben at arbejde integreret sammen med vore leverandører og målrette indsatsen mod kunderne. De kan ikke vente på svar i flere dage som i "de gode gamle dage". De vil have klar besked om leveringstid og pris allerede ved første henvendelse, og det er nok lige her, Høeg Hagen & Co. har været i stand til at gøre en forskel, siger Henrik M. Skou.

Et nyt læs træ bliver losset ved kajen hos Høeg Hagen & Co. i Lemvig.


Høeg Hagen & Co. A/S - Havnen 18 - DK-7620 Lemvig - Tlf: (+45) 97 82 02 44 - Fax: (+45) 97 82 03 67 - info@hoeeghagen.dk