| Flere og flere bestiller via nettet
Det store udvalg på Høeg Hagens & CO´s lager giver os bedre muligheder for at tilfredsstille kundernes behov her og nu, siger Carsten Lundgaard fra BYGMA i Horsens.
En tredjedel af Høeg Hagens lagervarer bliver i dag bestilt over nettet, og andelen har været stigende i kølvandet på de mange kundebesøg på træcentret i Vejen.
Carsten Lundgaard fra BYGMA i Horsens besøgte centret sammen med en gruppe kolleger, og han bruger lageret og nettet til at imødekomme specifikke ønsker fra sine kunder.
– Hvis jeg for eksempel har en forespørgsel på 200 stk. i en bestemt længde og dimension, som jeg ikke har på lager, kan jeg hurtigt gå på nettet og tjekke om Høeg Hagen & Co. har varen eller noget tilsvarende, se hvad den koster og tage stilling. Jeg kigger ofte efter varer på nettet, og det er i den forbindelse en fordel, at jeg har set lageret i forvejen og ved, at der er noget at tage af og vælge imellem, som jeg kan få leveret hurtigt. Det store udbud skærper helt klart appetitten til at tjekke tilbuddene på nettet, siger Carsten Lundgaard. |
| Carsten Lundgaard fra BYGMA i Horsens besigtiger reglar fra lageret i Vejen. |
|
 |