www.hoeeghagen.dk

N y h e d e r
350 forskellige dimensioner i nåletræ under samme tag

Høeg Hagen & Co. inviterer landets tømmerhandlere på rundvisning og orientering i det store distributions- og servicecenter i Vejen.

Indtil nu har et halvt hundrede af Danmarks tømmerhandlere besøgt Høeg Hagen & Co.´s nye store træcenter, og i løbet af efteråret og vinteren vil flere hundrede få mulighed for gruppevis at lægge vejen forbi Vejen og se, hvor meget centret har at tilbyde.

– Centret er opbygget for at kunne tilbyde lige nøjagtig det, kunderne ønsker, og yde den bedste service til en fordelagtig pris. Med de store arealer, vi har til rådighed i Vejen, kan vi nu distribuere 350 forskellige dimensioner i nåletræ fra 150 forskellige savværker, siger salgskonsulent Per Fisker, der forestår en stor del af rundvisningerne på træcentret.

Mange serviceydelser
Det unikke ved Høeg Hagens nye træcenter er imidlertid ikke mængderne, men den lange række af serviceydelser, centret kan tilbyde. Det drejer sig blandt andet om ompakning, afkortning, profilhøvling, opskæring, eftertørring, imprægnering og maling.

Effektiv logistik
Det indebærer, at kunderne ikke længere behøver at sende træ til videreforarbejdning, trykimprægnering og tørring flere steder. Vi har opbygget træcentret, så vi kan tilbyde hele paletten af serviceydelser i et forløb, og dertil kommer, at vi ofte har råvarerne på lager. Det betyder en effektiv proces og logistik, siger Per Fisker og oplyser, at Høeg Hagen & Co. hele tiden ændrer indholdet af råvarelageret i takt med trenden og efterspørgslen. Udviklingen går i retning af få længder, små pakker, lav kapitalbinding, lagerføring i Danmark og hurtig levering.

Malede brædder er blevet et hit
– Et eksempel herpå er den stigende efterspørgsel på grundmalede og dæk­malede profilbrædder i sort og hvid i små pakker. Vi tilbyder pakker med 72 stk., der plastemballeres og bundtes med fire i hver. De pakker er blevet et hit. Vi lagerfører dem i én længde, og det betyder, at tømmerhandlerne ikke behøver yderligere lagerbinding for at kunne tilbyde varerne, siger Per Fisker.

De mange forskellige produkter og muligheder betyder, at Høeg Hagen & Co. kan spare kunderne for meget besvær og lagerbinding og tilbyde dem en effektiv distribution af varer i høj kvalitet til en skarp pris.

TRÆCENTRET

  • NTR-godkendt trykimprægneringsanlæg
  • To høvlelinier med hydro-ophængte cuttere
  • Kløvsav
  • Oppindingsanlæg
  • Tørrestue
  • Afkortningsanlæg
  • Lager- og logistikfunktion
  • Maleanlæg
LÆRK
  • Savfaldende og kvarta sidebrædder
  • Savfaldende og kvarta planker
  • Klinkbeklædning 25x125/150 mm + fer/not
  • Terrassebrædder 25/100 mm og 32x125 mm
  • Reglar 50x50/75/100/125/150
  • Sternbrædder/Profilbrædder
  • Stolper 75x75 mm og 100x100 mm
MALEDE PRODUKTER
  • 25x125 mm gran klink med fer og not, grund- og dækmalede sort/hvid
  • 25x125 mm mellemstern grund- og dækmalede sort/hvid
  • 25x150 mm nordlandspanel grund- og dækmalede sort/hvid
  • 19x100 mm grundmalede dækbrædder
  • 22x100 mm grundmalede underbrædder
TRYKIMPRÆGNEREDE VARER
  • Kvinta og seksta sidebrædder – alle dimensioner
  • Kvinta og seksta planker – alle dimensioner
  • Reglar 50x100/125/150/200 mm
  • Skillerumslægter 38x57 mm
  • Terrassebrædder 32x125 mm, 32x150 mm/ril
  • Sternbrædder (over/under/mellem) 25x125/150 mm
  • 25x125/150 mm klinkprofiler
  • 25x125 TGU profilbrædder
  • Stolper 75x75 mm og 100x100mm ru og høvlet
  • Udskud 19/25x100/125 mm
  • Klemlister 25x50 mm
  • Hegnsbrædder 16/19x100 mm
Et læs lægter på vej ind i trykimprægneringsanlægget.

Oppindingsanlægget.

Klinkbrædder kløves.

Et kig ud over færdigvarelageret med trykimprægnerede varer.

25x125 mm malet klink pakket i bundter med fire i hver i 72 stk. pakker.

Per Fisker besigtiger trykimprægnerede lægter.


Høeg Hagen & Co. A/S - Havnen 18 - DK-7620 Lemvig - Tlf: (+45) 97 82 02 44 - Fax: (+45) 97 82 03 67 - info@hoeeghagen.dk