www.hoeeghagen.dk

N y h e d e r
De stærke tilbud er kun et klik væk

Flere og flere kunder bestiller over nettet, og nu præsenterer Høeg Hagen & Co. ugens slagtilbud på forsiden af www.hoeeghagen.dk.

De stærke slagtilbud fra Høeg Hagen & Co. er kun et klik væk. På forsiden af www.hoeeghagen.dk vil der hver eneste uge fremover kunne findes attraktive tilbud på trælast og plader, og så er det bare med at klikke sig ind med brugernavn og password for at se prisen og bestille varen.

– Det handler i al sin enkelthed om at få synliggjort vores mange tilbud. Vi har konstant fokus på gode tilbudsmuligheder fra vores over 100 leverandører. Mange af disse kan også se betydningen af det hurtige flow, som gode tilbud gennem Høeg Hagen & Co. medfører. Derfor spiller de aktivt med og fremsender jævnligt forslag til tilbud, som vi kan tilbyde vores netkunder, siger sælger Per Fisker.

Stigende nethandel
Den fortløbende nethandel, hvor kunderne selv klikker deres pakker ud, har været stærkt stigende over sommeren. Træpriserne har stabiliseret sig, og næsten alle gamle varer er væk.

– Derfor er langt hovedparten af varerne købt ind til de helt rigtige priser, og de er derfor også meget attraktive for kunderne, siger Per Fisker videre.

Det store udvalg på Høeg Hagens og CO´s lager giver gode muligheder for at tilfredsstille langt de fleste kundebehov her og nu, og det benytter mange sig af. Over en tredjedel af Høeg Hagens lagervarer bliver i dag bestilt over nettet, og andelen er stigende.

Bedre kundeservice
Har en kunde for eksempel en forespørgsel på 200 stk. i en bestemt længde og dimension, kan han hurtigt tjekke på nettet, om Høeg Hagen & Co. har varen og se, hvad den koster. Det betyder jo, at vores kunder også kan yde deres kunder en endnu bedre service, siger Per Fisker.

På forsiden af www.hoeeghagen.dk kan man hver uge finde attraktive slagtilbud på trælast og plader.


Høeg Hagen & Co. A/S - Havnen 18 - DK-7620 Lemvig - Tlf: (+45) 97 82 02 44 - Fax: (+45) 97 82 03 67 - info@hoeeghagen.dk