www.hoeeghagen.dk

N y h e d e r
Høeg Hagen & Co. lancerer ny unik udendørsbelægning

Høeg Hagen & Co. A/S lancerer i samarbejde med UPM Profi, Finland et nyt innovativt produkt på det danske marked: UPM ProFi ™Deck, hvor design og holdbarhed er samlet i ét.

ProFi Deck er smart, slidstærkt, skridsikker, kræver kun minimal vedligeholdelse og er dermed den ideelle løsning til udendørs brug på haveterrasser, udestuer, terrasseområder, marinaer og strandpromenader samt i andre udfordrende miljøer. Det innovative og prisvindende ProFi Deck repræsenterer den nye generation af kompositmateriale. Ikke alene tager den holdbarheden til nye højder, den har rent faktisk også en positiv effekt på miljøet med dens nye genbrugsteknologi.

ProFi Deck er et nyt komposit system, som tilbyder alle fordele ved komposit materiale, men uden de velkendte problemer mht. falmende farver. I modsætning til andre komposit- og træplanker er ProFi Deck stort set fri for ”lignin” og vil derfor ikke blive gråt med tiden, men kun falme ganske lidt med tiden. Rengøring med en højtryksrenser eller en vandslange og en kost vil fastholde den oprindelige farve. Yderligere fordele ved den nye generation er en innovativ tilgang til mere kreative terrasse designs.

- Vi anser ProFi Deck som et nyt kvalitetsprodukt på markedet, uden nogen sammenligning. Et innovativt produkt, dels pga. kvaliteten og dels pga. produktets unikke egenskaber. Ligeledes er det et produkt, hvor kreativiteten kan blomstre og hvor vedligeholdelsen er på et minimum – siger Adm.dir. Per T. Johansen.

Nyskabelser i materialer, som er i harmoni med naturen
ProFi Deck er en helt ny type kompositmateriale. Hovedmaterialerne i ProFi Deck er særligt udvalgte træbaserede fibre (bi-produkt fra papirindustrien) samt polypropylen og produkterne bidrager derfor til en reduceret miljøbelastning. ProFi Deck kan i sig selv genbruges eller bortskaffes sammen med almindeligt husholdningsaffald: Det indeholder ikke skadelige kemikalier.

Nemt at bestille, hurtigt at lægge og kræver ikke specialværktøj
Uanset om du vil skabe et klassisk look eller et mere sofstikeret design, er lægningssystemet designet til at være nemt, hurtigt og med en perfekt finish. Uden knaster eller andre skavanker og hvert stykke produceret med samme præcise tolerancegrænse reduceres spild og lægningen bliver hurtigere. ProFi Deck kan samles med almindelige værktøjer til træbearbejdning (f.eks. sav, bor og skruemaskine): Det er ikke nødvendigt at bruge specialværktøj.

- Vi lancerer ligeledes et unikt hjælpeværktøj ”Terrasse planner” på vores website, som vil assistere vores kunder i designvalg samt kalkulation (mængdeberegning) af nødvendige materialer. Der er tænkt på det hele med ProFi Deck: Udseende, kvalitet, montage, vedligehold og samtidig videreudvikler vi fortsat vores online service, her i planlægnings- og købsfasen: ”Klik, design og klik” og materialerne bliver leveret til kunden – siger Per T. Johansen videre.

Standard profilmål: Planke 28 x 150 mm, længder: 3,2 m og 4,0 m.
Specielle længder på forespørgsel.

UPM ProFi ™Deck: www.upmprofi.com.


Høeg Hagen & Co. A/S - Havnen 18 - DK-7620 Lemvig - Tlf: (+45) 97 82 02 44 - Fax: (+45) 97 82 03 67 - info@hoeeghagen.dk