www.hoeeghagen.dk

P r o d u k t - I n f o   T r æ
Sibirisk Lærk: Produktblad
Larix Sibirica eller Larix Dahurica fra øst Sibirien, i det store område mellem floderne Yenisej og Bajkalsøen. Over halvdelen af den sibiriske Taiga er dækket med lærketræ.

Sibirisk lærketræ er nåletræ som fyr og gran. Sibirisk lærk er grundet vækstbetingelserne i Sibirien langsomt voksende og dermed stærkt, stabilt, hårdt og holdbart træ.

Overflade:
Lys brun med rødbrun kerneved. Meget harpiksholdigt med synlige årringe. Normalt ret vokset struktur.

Egenskaber:
Ved 18-20 % fugtindhold er egenvægten 650-800 kg/m³. Op til ca. 95 % kerneved og det er velkendt at kerneveddet i lærk er meget modstandsdygtigt overfor råd, hvorfor det store kerneindhold er ”fidusen” ved at anvende lærk som alternativ til fyr og gran.

Kontrol/opbevaring
Lærketræet kontrolleres ved levering og inden opsætning. Inden opsætning skal lærketræ beskyttes imod vejrliget, stærk sol og regn, ellers kan det give problemer med samlinger under montagen. Lærketræ, der er monteret, er ikke reklamationsberettiget.

Opsætning/montage:
Fastgørelse af lærk skal foretages med rustfrie, selvskærende skruer, dog er det bedst med forboring. Afstanden på underlag / fastgørelsespunkter skal være maksimalt 40 cm. I øvrigt henvises til Træbranchens Oplysningsråd’s vejledninger.

Overfladebehandling:
Som alt andet træ udvaskes lærkens farve af vand, sol og vind. Ønskes en ubehandlet overflade, der med tiden bliver lys/sølvgrå, vaskes der med brunsæbe efter behov.

Ønsker man at beholde lærkens gyldenbrunefarve henvises til produktprogrammet fra Træ Nord (www.trae-nord.dk). Bemærk, at der findes forskellige overfladebehandlinger til henholdsvis lodrette og vandrette beklædninger.

Høeg Hagen & Co. A/S - Havnen 18 - DK-7620 Lemvig - Tlf: (+45) 97 82 02 44 - Fax: (+45) 97 82 03 67 - info@hoeeghagen.dk